Trioterm Aalborg ApS blev en realitet den 1. januar 1982, da Preben Kristoffersen & 2 daværende kompagnoner mente at De kunne bidrage til erhvervslivet med en stor faglig viden & godt veludført håndværk. I 1986 flyttede Trioterm ind i egen bygning, der indeholder værksted, kontor, lager og velfærdsfaciliteter. En årrække senere blev Preben eneejer, og Trioterm blev således ført videre efter de samme principper som grundstenene i opstarten, nemlig, stor faglig viden & godt veludført håndværk. Den 20. december 2013 sker der igen forandringer i Trioterms ledelse, da Martin Kristoffersen køber en større andel af virksomheden. Dette ændrer dog ikke noget nævneværdigt på forretningspolitikken i Trioterm. Martin startede som lærling i firmaet i 1994, & har således fået opbygget faglig viden & æren i godt håndværk, inden han den 31.12.2016 købte Prebens resterende andel af Trioterm. Martin er således blevet eneejer af Trioterm, men der afviges stadig ikke fra grundprincipperne som virksomheden er opbygget på.